Solgt

Vester Allé 7, 4. tv, 8000 Aarhus C

Solgt
Kontor
Vester Allé 7, 4. tv
8000 Aarhus C
129 m²
Sagsnr.: 81200149
• Lys og veldisponeret
• 2 tinglyste parkeringspladser i gården medfølger
• Udsigt til Åboulevarden og Aros
• Elevatorejendom
• Velfungerende ejerforening

EJERLEJLIGHEDEN

Sjældent udbudt erhvervsejerlejlighed med lys og luft omkring sig

I det markante og særdeles præsentable bygningskompleks på Vester Allé, udbydes nu en erhvervsejerlejlighed på 4. sal. Ejendommen er af mange kendt som ’Vestre Palæ’ og fremstår, med sin gule facade og hvidmalede sprossevinduer, som en markant ejendom i bybilledet.

Ankomst sker via præsentabelt indgangsparti med elevator.
Ejerlejligheden består ifølge BBR af 129 m² kontor, fordelt på entré, storrumskontor, 3 kontorer/mødelokaler, tekøkken og to toiletter hvoraf ét er med bad. Indretningen er fleksibel i det flere af lejlighedens vægge er lette, hvilket gør det muligt for den fremtidige ejer at indrette sig efter behov.
Lejligheden fremstår lys og imødekommende, med lyst trægulv i storrumskontoret og mørke tæpper i kontorerne/mødelokalerne. og placeringen på 4. sal giver et fantastisk view over Aros Allé, Aros Kunstmuseum og Åboulevarden.

Der medfølger 2 tinglyste parkeringspladser i ejendommens gård og man vil have mulighed for at benytte to fælles gæsteparkeringspladser, på lige fod med de øvrige ejere i opgangen.

Lokalerne er særdeles velegnede til liberalt erhverv, som fx advokater, revisorer og øvrige rådgivere, ligesom lokalerne naturligvis vil kunne anvendes til klinik for en bred vifte afspecialer indenfor behandlersektoren.

BELIGGENHED

Kort afstand til alt hvad Aarhus C tilbyder

Som nabo til Aros Kunstmuseum, vil man indenfor 400 meters afstand finde bl.a. Strøget, Rådhuspladsen og Scandinavian Congress Center. Den frilagte å begynder sit forløb til udmundingen ved Aarhus Havn lige udenfor ejerlejligheden. Der er ydermere kort afstand til flere store parkeringshuse, herunder Magasins-, Sallings- og Hotel Scandics p-huse. Flere af de store trafikknudepunkter for offentlig transport – herunder busafgangene fra Park Allé og Rutebilstationen samt tog til og fra Aarhus Hovedbanegård er ligeledes indenfor få hundrede meters afstand.
Snorri Húsdal Á Steig
Erhvervsrådgiver - Kontor
58587811
20429013