• Kontor med New Yorker look i Aarhus C
• Lyst og indbydende kontor
• Sildebensparket og højt til loftet
• Mulighed for leje af parkeringspladser i gården
• Historiskejendom i Midtbyen
Lejemålet er beliggende i hyggelig og historisk baggård på Nørre Allé 13. Lejemålet udgør 134 m², indrettet som storrumskontor, med tilhørende mødelokale og tekøkken. Lejemålet har et unikt New Yorker look grundet sildebensparket,
god loftshøjde, rå vægge samt sprossede vinduer, der giver et godt lysindfald. Vinduerne udskiftes til energivinduer i Q3 2023. Lejer deler toilet i opgangen med de øvrige lejere. Lejemålet er ideelt for virksomheden der ønsker unikke rammer at arbejde i.
Lejemålet er beliggende i historiskejendom, hvor Aarhus’ førende stumfilmproducent har haft sine udfoldelser. Stumfilmens guldalder startede med den danske filmpioner Thomas S. Hermansen, som fik produceret en række film og grundlagde i 1912 Dansk Filmfabrik. Filmfabrikken er stadig at finde i den charmerende baggård på adressen Nørre Allé 13 i Aarhus. Bygningen er tegnet af arkitekten Wilhelm Klemann, og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker.
Ejendommen består af 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jernindfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdt mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn ”Dansk Filmfabrik”.
Dan Honoré
Erhvervsmægler, MDE, Diplom i Vurdering
58587687
21516269