• 124 m² kontor og lager til købers disposition
• Indtægter fra vejebro og tankstation overgår til køber
• Beliggende på den indhegnede del af havnen
• Lejekontrakt på grunden med Aarhus Havn – nærmere vilkår aftales i forbindelse med salg
EJENDOMMEN:
Det lejede areal består af hele matr. nr. 2148 cm og en lille del af matr. nr. 2148 cs, begge Århus Bygrunde. Grundarealet udgør henholdsvis 1.475 m² og 930 m², i alt 2.405 m². I forhold til de omgivende lejemål/havnearealer er der ikke en tydelig markering af lejemålets grænser. Området fremtræder generelt som et stort ensartet område med asfalt som den primære befæstelse.
Grunden er bebygget med to primære enheder: den oprindelige funktion som kontor/vejebod med installeret brovægt og OK-tankstation.
Vejeboden rummer entré/gang med fordeling til en række af bygningens øvrige rum. Kontor med vindue mod brovægten og mulighed for 3 arbejdspladser. Køkken/frokoststue med plads til 6-8 siddende ved bord. Mødelokale med loft til kip. Toiletter, baderum og omklædningsrum til personalebrug. Lager med aluhejseport i gavlen af bygningen samt depot. Bygningen benyttes i dag som kontor for sælgers virksomhed, men fraflyttes i forbindelse med købers overtagelse.
Indtægterne for hhv. vejninger og provisioner OK-Tankstationen ligger årligt i omegnen af kr. 180.000.
Bygningen er opført i gule sten med tagbelægning af tagpap. Tildels er bygningen opført med loft til kip (i ejendommens mødelokale). Bygningen fremtræder i almindelig vedligeholdt stand.
Den anden bygning på grunden tilhører OK, og anvendes i forbindelse med deres tankstation på grunden. Ansvar for og vedligeholdelse af bygningen og installation er derfor OK’s ansvar.
Aarhus Havn har meddelt, at de er positive overfor en forlængelse af lejeperioden ved genforhandling med ny ejer i forbindelse med indgåelse af købsaftale på bygningerne. Aarhus Havn vil se positivt på godkendelsen af fremtidige ejere, såfremt drift af vejebroen forsætter på adressen, idet den havnerelaterede drift i så fald forsætter på adressen.
Ifølge sælger betales der kr. 29.896,50 i halvårlig grundleje til Aarhus Havn (2022 tal).
BELIGGENHED:
Bygningerne er beliggende på lejet grund hos Aarhus Havn. Adgangen til området sker via bemandede porte ved havnen og befinder sig derved inden for den sikrede del af havnen.
Fra havneområdet er der nem adgang til Aarhus centrum samt motorvejen og ringvejssystemet via Marselis Boulevard.
Mads Bjerrum Christensen
Industrichef
58588181
26308878