Oplagt mulighed for blandet bolig og erhverv - tegninger foreligger.
Ejendommen er beliggende for enden af lukket vej med flot udsigt til sø og tæt ved Silkeborg.
Er opført i 1989 i gode materialer. Ydermure er af teglsten, som er vandskuret med farve. Indervægge er ligeledes vandskurede teglsten. Taget er belagt med røde vingetegl.
Indretningen er med entré, stort åbent kontorlandskab, 2 kontorer, mødelokale, lager/serverrum med køl, kantine og toiletter.
Gulve er af beton dels med faste tæpper og dels med klinker. Entré og gangarealet er forsynet med ovenlys, som sikrer at ejendommen fremstår meget lys i alle rum.
Grunden er anlagt med parkeringsareal, græs og mange planter.
Ejendommen er særdeles velholdt.
Kommuneplanen udlægger området til boligområde. Dog er der mulighed for at opretholde ejendommen som kontorejendom, ligesom det kan være muligt at få ændret ejendommens status til bolig (kræver byggetilladelse - kontakt kommunen).
Ejendommen er oplagt til dem der vil bo og arbejde samme sted.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Silkeborg
Per Møller Jensen
Partner, erhvervsmægler, MDE
58587284
21628822