Byhus beliggende i attraktivt kvarter i Sydbyen. Ejendommen er oprindelig opført i 1908 iht. byggesagsarkivet, og fremstår med pudset gul facade og røde tagsten samt vinduer i trærammer.
Ejendommens bygning er i meget ringe stand, og fremtræder yderst utidssvarende, særlig indvendigt i bygningens beboelseslejligheder. Ejendommen har fælles brandmure med naboejendommene, og adgang til ejendommens gård og have sker via port mellem nr. 15 og 17, idet bemærkes at ejendommen dækker over begge adresser. Ejendommen er beliggende på rektangulært grundstykke på 614 kvm. Haven er ikke anlagt og fremstår tilgroet. I det bebyggede areal indgår 20 kvm udhus i dårlig stand.
Ejendommen består af 3 lejligheder på henholdsvis 57, 64 og 104 kvm jf. BBR-meddelelse. Interesserede gøres opmærksom på, at de 2 mindste lejligheder i stueplan er udlejet til en leje pr. måned på henholdsvis kr. 1.950 og 2.050. Der forefindes ingen skriftlige lejekontrakter. Lejligheden på 1. sal står tom. Endvidere gøres opmærksom på, at ejendommen sælges som dødsbo uden ansvar for sælger, bobestyrer og ejendomsmægler. Sælger kan således heller ikke oplyse om forhold vedrørende ejendommen, herunder omkring mulig renovering, nedrivning og nybyg i forhold til plangrundlag, samt om en købers rettigheder i forhold til de værende lejere i ejendommen.
Besigtigelse kan kun ske efter forudgående aftale på bestemte tidspunkter - forhør nærmere hos ejendomsmægler. Sælger har fastsat en minimums pris på kr. 1.400.000, og ejendommen sælges efter bedste bud modtaget senest 14. november 2019.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Silkeborg
Per Møller Jensen
Partner, erhvervsmægler, MDE
58587284
21628822