• Mange kvadratmeter for pengene
• Ledig til købers eget brug eller til udlejning (helt eller delvist)
• Kort afstand til hovedlandevej 52 (Silkeborg-Horsens)
• Stort grundareal på 3.503 m2. med mulighed for yderligere bebyggelse
• Oplagt til værksted, let produktion, service/entreprenør-virksomhed, maskinudlejning, mv.
Ejendommen består af et enfamilieshus samt en hal/værksteds-bygning, som hidtidigt har været anvendt til autoværksted.
Boligen er opført i år 1977 (med til-/ombygningsår 1981, jf. BBR-meddelelse) i røde teglsten og med eternittag. Byder på 150 m2. med tre gode værelse, stor stue med pejs samt et fint køkken. Herudover bryggers, fordelingsentré samt to toiletter, hvoraf det ene har bad/bruseniche. Ifølge sælger er vinduerne udskiftet på boligen i 2014 og gasfyr er udskiftet i 2020. Badeværelse fremstår originalt, og tag er ligeledes oprindeligt eternittag.
Erhvervsdelen består af en regulær hal, oprindeligt opført til henstilling af biler. Opført i 1979 (med til-/ombygningsår 1996, jf. BBR-meddelelse) med oprindeligt eternittag. Hallen er opdelt i to, med gennemgang gennem opdeling med dør. Der er port i begge gavle. Således oplagt til opdeling fx ifm. udlejning. Der er i den ene del af hallen indbygget et salgskontor samt tidligere tekøkken. Der er to kaloriferer i bygningen. Der forefindes desuden en olieudskiller. Erhvervsdelen er udlejet med et 3 måneders gensidigt opsigelsesvarsel.
Grundareal som i dag primært henstår uanlagt på 3.503 m2, og dermed mulighed for yderligere bebyggelse. Jf. lokalplan for området må grunden bebygges med op til 50%.
Øvrigt: Fra ejendommen er der ca. 2 km. til Them og forstadsbyen Virklund, således er der nem adgang til dagligvarebutikker og øvrige faciliteter. Silkeborg C ligger omtrent 10 km væk, og øvrige større byer som Aarhus, Skanderborg og Horsens kan nås på ca. 30 minutter eller derunder.
En interessant ejendom med mange anvendelsesmuligheder, og hvor køber i øvrigt får meget ejendom for pengene. Oplagt til selvstændig virksomhed eller til udlejning af boligen og/eller erhvervsdelen.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Silkeborg
Gustav Balsby
Erhvervsmægler, MDE
58587285
30212358