Nu er der en enestående mulighed for at erhverve sig en ejendom som sjældent kommer til salg. En fritliggende landejendom fra 2006 med et samlet jordtilliggende på over 17 ha, som er bestående agerjord, mose og eng. Superlativerne står i kø, her er en fantastisk udsigt fra ejendommen som ligger højt, der er oplagte muligheder for både jagt og fiskeri og så er der et fantastisk værksted på 216 m² med porte i begge ender og højt til loftet.
Beliggenheden er fremragende. Du har få minutter til E45 i både nord- og sydgående retning, du har få minutter til Ø. Bjerregrav, hvor der er købmand, skole, daginstitutioner og en nyere aktivitetspark med aktiviteter som skaterbane, stor legeplads, udendørs træning og Bjerregrav hallen hvor der er et væld af fritidsaktiviteter.
Ejendommen er opført af sælger i 2006. Der er et bebygget areal på 177 m², hvor de 145 m² er bolig og de resterende 32 m² er integreret vognly under samme tagkonstruktion. Dette giver rigtig gode muligheder for at udnytte 1. salen og derved få endnu mere glæde af den flotte udsigt.
Man bydes velkommen i stor entré/bryggers med god skabs- og bordplads. Herefter adgang til 2 gode værelser med eget badeværelse samt viktualierum. Herefter Køkkenalrum i hele husets bredde, hvilket giver, udover et godt lysindfald, et flot kig udover markerne og samtidig kan man følge med på gårdspladsen. Herefter en stor opholdsstue med store vinduespartier, flere udgange og lyst parketgulv. Både fra stue og alrum er der udgang til terrassen, hvor en del af den er overdækket. Sidst er der soveværelse med walk in closet og eget badeværelse. En oplagt indretning for den moderne familie.
Værkstedet er også opført i 2006. Det består af 216 m². Der er i den ene ende et værksted, med højt til loftet og port i, således at det kan bruges til biler, hobby eller virksomhed. I den anden ende er der maskinhus med fast bund og med port i. Dette vil være fint til at lave hestestald eller opbevaring.
Der ligger 6,4 ha jord omkring ejendommen, som i dag er bortforpagtet ud. Denne aftale løber året ud og kan sikkert forlænges. Ellers er jorden til fri afbenyttelse. Derudover ligger resten af jorden i mosen og består af både engarealer, hvor heste kan græsse og mosehuller hvor der kan fiskes. Kort sagt en ejendom der byder på det hele!
Det er svært at beskrive det hele, det skal opleves på en fremvisning, så tøv ikke med at kontakte os på tlf. 87 11 87 11.
EDC Poul Erik Bech, Randers C
Søren Kellberg
Afdelingsleder, ejendomsmægler, MDE
58587715
21233703