På hjørnet af Niels Ebbesens Gade og Pederstræde, tæt ved gågadesystemet og Vor Frue Kirke, ligger denne spændende investeringsejendom med udviklingspotentiale.
Ejendommen består af opgangene Niels Ebbesens Gade 4 og 4A, der er delt af en port til gården samt Pederstræde nr. 6 der er i 2 etager. Nr. 4 og 4 A er opført i brune teglsten mod gården og gaden. Der er nye vinduer (termoglas i trærammer) og døre i denne del af ejendommen (2017). Facaden i stueplan er nymalet indenfor de sidste par år ligesom opgangene er nymalede. Taget er tegltag med en alder på ca. 30 år og i pæn stand. Pederstræde er en ældre ejendom opført i bindingsværk/tegl og med ældre eternittag. Der er dørkaldeanlæg og elektronisk lås på porten til nr. 4 og 4a. Endvidere gård med nedgang til vaskekælder disponibelt rum til lager mv.
I stueplan er der 3 mindre erhvervslejemål hvoraf 1 er ledigt. Pederstræde anvendes til erhverv (lager) og er pt. ledigt. Resten er boliger, hvor 1 th. i nr. 4 dog anvendes til klinik/zoneterapi pt. I nr. 4 er der 1 ledig lejlighed til købers disposition.
Boligerne på 4 sal i nr. 4 fremstår rigtigt flotte med nyere køkkener og badeværelser og med en fin tagterrasse til 4 tv. De øvrige boliger er i almindelig pæn stand. Pederstræde 6 bør konverteres fra nuværende anvendelse til bolig, kontor, galleri mv.
Gårdmiljøet er rigtigt hyggeligt med grønne planter mv.
En markant, velbeliggende ejendom med muligheder for optimering for rette investor.
Aalborg har samlet mere end 113.417 indbyggere (2017) i byområdet, hvilket er en stigning på ca. 1.500 personer i forhold til forrige år. Byen er Danmarks fjerde største, og betegnes som Nordjyllands hovedstad.
Aalborg har igennem længere tid været under en transformation fra industriby til videns- og uddannelsesby. Denne transformation er godt undervejs med næsten 20.000 studerende på Aalborg Universitet. Man forventer ifølge den fysiske vision for Aalborg for 2025, at der vil bo ca. 225.000 mennesker i byregionen i år 2025.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692