Solgt

Østre Allé 64, 9000 Aalborg

Solgt
Boligudlejningsejendom
Østre Allé 64
9000 Aalborg
310 m²
Sagsnr.: 91200343
Gedigen ejendom med 6 velindrettede beboelseslejligheder sælges for andelsboligforeningen.

Det skal indledningsvis bemærkes, at andelsboligforenigen/sælger for egen regning isætter nye træ-aluvinduer i hele ejendommen ultimo juni 2012. Vinduerne mod Østre Alle bliver ligeledes med lyddæmpende glas.

Ejendommen har røde sten mod gaden og gule mod gården og taget er belagt med røde teglsten. De 6 stk. 2-værelses lejligheder varierer fra 45 til 55 m2. Lejlighederne har fordelingsentre, hvorfra der er adgang til alle rum, stue mod gaden, soveværelse med gården, køkken samt badeværelse. En enkelt lejlighed har etableret et nyere badeværelsesarrangement i soveværelset. Der er primært fyrretræsgulve i lejlighederne.

Alle ejendommens beboere har adgang til fælles vaskeri i kælderen med en vaskemaskine og en tørretumbler. Der er i 2012 installeret dørtelefon med automatisk dørlås. Gården/karréen til ejerlavet ”Langeland Syd” har gennemgået en større sanering, således at det fremstår nyt og særdeles indbydende som et rekreativt område til ophold. Der er desuden etableret cykelparkering i karréen. Alt i karréen fremstår meget rent og velholdt.

Der via fortrappen adgang til 3 store loftsrum i tagetagen.

Ejendommens beliggenhed er i flere henseender særdeles attraktivt, idet den foruden sin placering tæt på Østre Anlæg med grønne område og dets rige fugleliv, er meget velegnet for alle som søger skønne omgivelser og ønsker en beliggenhed tæt på Aalborg Centrum. Af andre nye og kommende attraktioner i nærområdet kan nævnes etableringen af Friis, Nordkraft samt det kommende Musikkens Hus, som vil gavne ejendommens beboere. Samtidig er beliggenheden god for dem som ligeledes har en tilknytning til Aalborg Universitet eller andre af byens uddannelsesinstitutioner i området. Området byder desuden på gode indkøbsmuligheder samt busforbindelser.

Med ikrafttrædelse pr. overtagelsesdagen oprettes der lejekontrakt mellem køber og de andelshavere, der hidtil har beboet en beboelseslejlighed og som ønsker at forblive i ejendommen som lejere. Det bemærkes, at der med de enkelte andelshavere udarbejdes en lejekontrakt på almindelige vilkår. Ud over den angivne husleje skal de enkelte lejere tillige betale á conto varmeforbrug, fælles trappevask, vand/kloak, el, gas samt antennebidrag svarende til udgiften. Der er selvstændige målere på koldt og varmt vand i alle lejligheder. Der er fælles Stofa-aftale på ejendommen, hvortil hver enkelt lejer betaler direkte.

De andelshavere, der har brugsret til en beboelseslejlighed, kan senest en måned før overtagelsesdagen som alternativ til at oprette lejekontrakt meddele, at de fraflytter beboelseslejligheden inden overtagelsesdagen. Ved disse andelshaveres fraflytning overtager køber beboelseslejlighederne i den stand, hvori de er og forefindes, uden at disse andelshavere skal udføre eller bekoste nogen form for istandsættelse. Endvidere refunderes via refusionsopgørelsen 1. måneds lejebetaling samt 3 måneders depositum.
Køber er endvidere bekendt med, at der i de enkelte lejligheder kan være mangler, som ikke er oplyst over for bestyrelsen i Andelsboligforeningen, og som bestyrelsen derfor ikke er bekendt med. Køber har af sælger været opfordret til nøje at gennemgå ejendommen eventuel sammen med professionel byggesagkyndig og herunder at gennemgå de enkelte lejligheder. Køber modtager liste over de individuelle forbedringsarbejder på ejendommen.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692