Perfekt ejendom til håndværksmester lidt syd for Aalborg.
Velbeliggende ejendom i Svenstrup med god synlighed og nem adgang til motorvejen.
Her er gode rammer til håndværksmesteren med gode tilkørselsforhold og mulighed for parkering foran ejendommen.
Ejendommen består af regulær hal med masser af anvendelsesmuligheder, samt gode velfærdsforhold bestående af stort kontor med plads til 3 skriveborde, kantine, tekøkken, toilet med bruseniche og depotrum. Henover kontoret er der etableret lager.
Der er adgang til hallen via stor aluport med en højde på ca. 4 meter.
På ejendommens venstre side samt bag ejendommen, er der lavet stort overdækket areal til opbevaring af stillads og byggematerialer.
Ejendommen der fremstår pæn og velholdt er på 282 kvm og er opført i 1998 og senere renoveret i 2004. Ejendommen er isoleret og opvarmning er med el-varme og brændeovn.
Svenstrup er en attraktiv oplandsby til Aalborg med gode tilkørselsforhold til motorvejen og få min. kørsel til City Syd. Svenstrup har flere dagligvarebutikker og specialbutikker samt 2 skoler og flere børnehaver m.m.
Der er desuden nærbanestation med direkte forbindelse til Aalborg.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692