138 kvm butik med mulighed for opdeling til 2 butikker
Flot butikslokale i Vesterå med god loftshøjde og godt lysindfald fra de store udstillingsvinduer. Der er en glasdør der skiller butikslokalet, som gør at butikken kan opdeles i 2 butikker. Begge butikker har eget toilet og tilhørende kontor.
Butikslokalet i Vesterå 9 er på nuværende tidspunkt udlejet til tøjbutik indeholdende 2 prøverum og stort udstillingsvindue. Bagved butikslokalet findes et lille kontor og tilhørende toilet.
Butikslokalet i Vesterå 11 har ligeledes godt butikslokale samt mellemlokale egnet til lager/kontor. I mellemlokalet er der tilhørende toilet. Oppe bagved butik og lager går der 5 trin op til kontorlokale. Også denne butik har stort udstillingsvindue.
Der er egen indgang til begge butikker fra siden i et vindfang.
Til butikken hører ca. 26 kvm. god tør kælder, som kan anvendes til lager.
Af nærmeste naboer kan nævnes Kunst og Antikviteter, Jysk Rejsebureau, Klinik for Fodterapi og 2 frisører. Af hensyn til frisørsalonerne som nabo må denne butik ikke anvendes til frisør.
Vesterå ligger som en sidegade til gågaden Bispensgade. I Vesterå ligger de populære spisesteder Café Vesterå og Restaurant Styggekrumpen samt den italienske Ristorante Fellini og den thailandske restaurant Rice In.
Der findes parkeringspladser i gaden samt i det tætpåliggende parkeringshus Q-park.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692