Ejendommen er særdeles centralt beliggende på en 3.361 kvm stor grund, med p-pladser og kun ca. 100 meter til byens handelsgade. I umiddelbar nærhed til ejendommen findes Sparekassen Vendsyssel, tandlæge, bibliotek, pizzeria, spillehal/kiosk og den smukke herregård Bratskov, omgivet af en stor park.
Ejendommen er opført som 3 sammenhængende bygninger i røde teglsten med eternittag. Selve ejendommen er indrettet med stort vindfang/indgangsparti til et butiksareal på ca. 860 kvm med en lofthøjde på ca. 2,8 meter, slagter/delikatesse afdeling, 2 lagerlokaler med direkte udgang til varegård. 1. salen indeholder personalefaciliteter med stort kantinerum samt herre og dame garderobe med bad og toilet. I den lukkede varegård har man desuden koldlager.
Ifølge lokalplan nr. 83, Brovst Midtby, er følgende anvendelse tilladt for området:
Centerformål, dvs. butikker, kontorer, restaurant o.lign. private og offentlige servicefunktioner samt boliger.
I forbindelse med salg af ejendommen tinglyses deklaration omkring at købesummen forhøjes med kr. 2.000.000 såfremt ejendommen anvendes til salg af dagligvarer. Kopi af deklaration kan indhentes hos medvirkende ejendomsmægler.
Brovst er en by med små 2.800 indbyggere, beliggende mellem Aabybro og Fjerritslev i Jammerbugt Kommune. Byen byder både på skoler, daginstitutioner, idrætshal, speedwaycenter, bibliotek og meget mere.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692