Solgt

Østergade 26, 9400 Nørresundby

Solgt
Boligudlejningsejendom
Østergade 26
9400 Nørresundby
360 m²
Sagsnr.: 91200819
Spændende erhvervsejendom / projektejendom med udviklingspotentiale beliggende centralt i Nørresundby i et område med bl.a. etage- og parcelhusbebyggelse, med let adgang til alle byens faciliteter, herunder indkøbsmuligheder, banker, offentlig transport, skoler, Limfjorden samt grønne og rekreative arealer. Beliggende kun få minutters kørsel til Aalborg centrum.

Nørresundby gennemgår i disse år en stor udvikling, hvor der bliver investereret i nye ungdomsboliger, uddannelsesinstitutioner samt projekter på havnefronten.

Ejendommen har tidligere været benyttet af Aalborg Kommune til Krisecenter for Kvinder, og vil stå tom i forbindelse med salget.

Ejendommen er opført i 1947 og består af 2 bygninger. Hovedbygningen har et bebygget areal på 228 kvm med en udnyttet tagetage på 1. sal med 132 kvm. Ejendommen fremstår med en pudset murstensfacade og med en tagbelægning bestående af røde teglsten. Vinduerne er fortrinsvis termoruder.

Hovedbygningen er p.t. i stueplan indrettet med éntre med trappe til 1. sal, 3 stuer en suite med dobbeltdøre samt med henholdsvis trægulv i 2 af stuerne og med linoleum i 1 stue, fordelingsgang, 2 værelser, havestue med stuklofter og med dobbelt terrassedør med udgang til gårdhave, stort pænt køkken med glaskeramisk komfur (Siemens), emhætte (Siemens) samt indbygningsovn (Miele), bryggers samt 2 baderum begge med toiletter. Fra stueplan er der endvidere adgang til mindre kælder. 1. sal består af repos, 6 værelser, 2 toiletter, depotrum samt fordelingsgang med direkte udgang til tagterrasse og brandtrappe med direkte nedgang til den hyggelige gårdhave.

Endvidere dobbelt redskabsrum.

Grundarealet er dels flisebelagt og dels udlagt med græs- og træbevoksning.

Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme 2.1.D3 Galstersgade m.m., som åbner mulighed for, at ejendommen tillige kan benyttes til bl.a. boligformål.

• Tilbud på køb af ejendommen skal fremsendes til EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vesterbro
101, 9000 Aalborg som anbefalet post eller afleveres personligt mod kvittering.

• Ejendommen sælges fra den 03.01.2014 kl. 12.00 på grundlag af de indkomne acceptable købstilbud.
Tilbud modtages, indtil der er indgået endelig aftale om salg.

• Udførligt tilbudsmateriale med salgsvilkår og tilbudsblanket kan rekvireres ved henvendelse til EDC Erhverv Poul Erik Bech
eller downloades fra www poulerikbech dk/erhvervssag/ostergade26

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692