Solgt

Strandparken 74 - 78, 7900 Nykøbing M

Solgt
Boligudlejningsejendom
Strandparken 74 - 78
7900 Nykøbing M
2.112 m²
Sagsnr.: 91201212
Ejendommen er opført i røde sten. Taget er oprindeligt med skiffertag, men i 1996 blev taget belagt med tagpap. Vinduerne (plast) er med termoglas. Trappeadgangen til de enkelte etager sker dels via 3 stentrapper og dels via en ståltrappe (alene til stueetagen), som er placeret i midten af bygningen. Ståltrappen er indsat i forbindelse med, at Morsø Kommune tidligere har indrettet kontorer i stueetagen.

Grundarealet til Strandparken 74-78 er dels udlagt som asfalteret parkeringsområde og dels med græs samt områder med buske. Ejendommen har indkørsel sammen med ejendommen beliggende Strandparken 66-72.

Stueetagen i opgang 74 og 76 er hver indrettet med 2 beboelseslejligheder. Herudover er stueetagen indrettet til administration, div. aktivitetsrum, toiletter, gangareal, samt køkken mv.

1. sal er bl.a. indrettet med diverse rum, der benyttes til sengerum, køkkener, badeværelser samt opholdsrum mv. 2. sal er indrettet med diverse rum der benyttes til sengerum, køkkener, baderum samt opholdsrum mv.

Kælderen, der har udvendig- og indvendig trappeadgang er bl.a. indrettet med teknikrum, diverse depot- og lagerrum, vaskerum, tørrerum, cykelrum samt pedelkontor med tilhørende toilet.

Loftsrummet er indrettet som depot. Ejendommen er beliggende i skelhol nord for Nykøbing by i umiddelbar nærhed af det tidligere Sygehus Thy-Mors, 4 støre boligblokke samt Stranden.

Særlige salgsvilkår
Ejendommen udbydes til salg for Region Nordjylland. Dette indebærer, at køber opfordres til at fremkomme med bindende tilbud om køb af ejendommen på de angivne vilkår.
Købstilbud skal angives med et fast og bindende kontant beløb uden forbehold på vedlagte tilbudsblanket i lukket kuvert mærket:

”Tilbud på Strandparken 74-78 – Sagsnr. 912-01212”

Tilbudsgiver er gjort opmærksom på, at ejendomsmægleren i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13.08.2013 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme har pligt til at kræve, at kunder legitimerer sig, når der optages forretningsmæssig forbindelse med disse og at opbevare disse oplysninger i mindst 5 år.

Tilbudsgiver udleverer samtidig med sin underskrift på tilbudsblanket kopi af følgende dokumenter:
• Tegningsudskrift for selskabet (ved tilbud via selskab) og
• Sygesikringsbevis for underskriver på tilbud / blanket samt
• Kørekort eller pas for underskriver på tilbud / blanket.

Tilbud og legitimation skal fremsendes til EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vesterbro 101, 9000 Aalborg som anbefalet post eller afleveres personligt mod kvittering og skal være EDC Erhverv Poul Erik Bech i hænde senest fredag, den 1. april 2016 kl. 12.00. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted.

Region Nordjylland er ikke forpligtet til at sælge ejendommen, men kan forkaste samtlige tilbud eller vælge frit imellem de afgivne tilbud eller søge at opnå overbud. Såfremt der gennemføres en anden budrunde er højestbydende fra første budrunde bundet af sit bud indtil anden budrunde er afsluttet og nyt højeste tilbud er accepteret


EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692