Ejendommen er attraktivt beliggende i Nørresundby få minutters gang fra Nørresundby Torv, Føtex, havnemiljøet og Aalborg Midtby.
Ejendommen er opført i 1908, byfornyet i 1992 og indeholder 8 stk. 2-værelses beboelseslejligheder med en god planløsning. Boligerne varierer i størrelse fra 48 til 62 kvm. Ejendommen er opført i røde sten mod gaden og gulpudset på bagsiden. Taget er belagt med røde teglsten.
Aalborg og Nørresundby har samlet mere end 130.000 indbyggere (2014) i byområdet, hvilket er en stigning på næsten 2.000 personer i forhold til 2013.
Aalborg og Nørresundby har igennem længere tid været i gang med en omdannelse fra at være en industriby til at være en videns- og uddannelsesby, og er kommet rigtig langt i denne udvikling med næsten 20.000 studerende på Aalborg Universitet. Man forventer ifølge den fysiske vision for Aalborg for 2025, at der vil bo 225.000 personer i byregionen i år 2025, at man vil have en letbane Aalborg Lufthavn helt ud til det kommende universitetshospital. Med Musikkens Hus, Nordkraft, Utzon Center m.m. er der ligeledes lagt vægt på det kulturelle liv i Aalborg og Nørresundby.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692