Særdeles velbeliggende ejendom udbydes til salg i forbindelse med, at Aalborg Varme A/S har nedlagt den på ejendommen værende reservecentral. Ejendommen har et grundareal på 9.205 kvm.
Ejendommen omfatter i dag en lager- og produktionsbygning med flere produktions- og lagerhaller, kontorer samt velfærdsfacilitet. Bygningen har et samlet erhvervsareal på 858 kvm. Herudover er der en separat bygning på 67 kvm, der er indrettet med bade- og toilet faciliteter samt frokoststue.
Lokalplan nr. 12-036 er gældende for ejendommen. Ifølge oplysninger fra By- og Landskabsforvaltningen vil der være mulighed for, at søge om at få ejendommen omfattet af kommuneplanramme 2.4.B5, 2.4.D3 samt 2.4.D4, hvilket giver mulighed for anvendelse af ejendommen til boligformål.
Tilbud på køb af ejendommen skal fremsendes til EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vesterbro 101, 9000 Aalborg som anbefalet post eller afleveres personligt mod kvittering og skal være EDC Erhverv Poul Erik Bech i hænde senest mandag den 2. maj 2016 kl. 12.00
Udførligt tilbudsmateriale med salgsvilkår og tilbudsblanket kan rekvireres ved henvendelse til EDC Erhverv Poul Erik Bech.
For fremvisning samt yderligere oplysninger kontakt:
Stig Theilmann, MRICS, ejendomsmægler & valuar, MDE Tlf. 5858 7574
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692