Folkets Parlament, er en af Aalborgs mest populære og hyggeligste caféer, og ligger i en charmerende og velvedligeholdt hjørneejendom på Østerbro, få minutters gang fra Kulturhuset Nordkraft og Musikkens Hus, og tæt på grønne områder, uddannelsesinstitutioner, ligesom der netop er bygget 500 ungdomsboliger på havnefronten ligeledes i kort afstand til cafeén.
Derudover er der netop opført en del luksuslejligheder på Østre Havn, der tillige er lige i umiddelbar nærhed. Området er fortsat under en storstilet udvikling, og der forventes opført yderligere boliger i området indenfor de næste år.
Cafeén, der er på ca. 200 m², er indrettet i flere plan, og særdeles hyggelig med mange finesser, herunder flot restaurantionslokale med bar, lager, toiletkerne, personalefaciliteter, kontor, lounge tillige med fuldt og velfungerende apteret køkken. Der er ca. 60 siddepladser indenfor samt mulighed for ca. 40 udendørs siddepladser. Lokalerne er flot istandsat med bl.a. rustikke gulve i forskellige materialer, gulvvarme samt rå murstensvægge.
Folkets Parlament drives p.t. som Café med begrænsede åbningstider torsdag – lørdag fra kl. 19 – 02, ligesom der fredag og lørdag er åbent fra kl. 10 - 14 for brunch. Der er p.t. udstedt 02-bevilling. Særskilt inventarliste kan rekvireres ved henvendelse til EDC Erhverv Poul Erik Bech. Der overtages ikke personale.
Vedrørende omsætningsforhold kan dette oplyses ved seriøse henvendelser til EDC Erhverv Poul Erik Beck, att. Helle Heissel.
Aalborg har samlet mere end 109.000 indbyggere (2014) i byområdet, hvilket er en stigning på næsten 2.000 personer i forhold til 2013. Aalborg har igennem længere tid været i gang med en omdannelse fra at være en industriby til at være en videns- og uddannelsesby, og er kommet rigtig langt i denne udvikling med næsten 20.000 studerende på Aalborg Universitet. Man forventer ifølge den fysiske vision for Aalborg for 2025, at der vil bo ca. 225.000 mennesker i byregionen i år 2025. Endvidere vil man have en letbane i byen helt ud til det kommende Universitetshospital.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692