Momsfrie lokaler på attraktiv placering i Aalborg. Fra 330 – 1.560 kvm.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1962 og ombygget i 1996 og er beliggende i Aalborgbydelen Vejgaard. Der er gode tilkørselsforhold til/fra ejendommen, både hvad centrum og motorvejsnettet angår. Til ejendommen er der flere parkeringsarealer. Der er desuden adgang til stort græs- og opholdsareal ved ejendommen.
De i alt 1.560 kvm. forbindes via såvel trappe som elevator og fordeler sig på følgende vis:
Stueetage mod forpladsen:
Samlet areal 1.249 kvm.
Ledigt areal 628 kvm. / kr. 695 pr. kvm
De ledige kvm. er indrettet med stor kantine samt flere rum i varierende størrelser, der af lejer kan opdeles- eller sammenlægges efter lejers behov.
Etagen er delvist lejet af Aalborg Kommune, der råder over 554 kvm. Det udlejede areal fungerer som produktions- og industrikøkken.
Stueetage mod havesiden:
Samlet areal 1.344 kvm.
Ledigt areal 330 kvm. / kr. 500 pr. kvm.
Etagen er delvist udlejet til Aalborg Kommune, der på etagen har 369 kvm., der pt. fungerer som køkkendepot. Det ledige areal har senest været anvendt til genoptræning, fysioterapi og kontor. Lejemålet omfatter flere toiletkerner, herunder handicaptoiletter, depotrum samt køkken. Der vil være mulighed for sammenlægning af kvadratmeterne, til storrumskontor og lignende.
Kælderetage:
Samlet areal 651 kvm.
Ledigt areal 602 kvm. / kr. 300 pr. kvm.
Arealet har senest været anvendt til motionscenter med tilhørende omklædnings- og badefaciliteter. Kælderetagen har egen indgang og omfatter foruden ovenstående tillige div. depotrum.
Der vil generelt være flere opdelingsmuligheder.
Ud over lejen betales kr. 25 pr. kvm., der omfatter lejemålets andel af renovation, fælles el, elevatordrift og rengøring af fællearealer. Det bemærkes, at de anførte driftsudgifter er skønsmæssigt anslåede.
Ejendommen er ikke momsregistreret og der er således ikke moms på lejen. Kvadratmeterne kan jf. gældende kommuneplanramme 4.1.B6 Rughaven m.m. bl.a. anvendes til følgende;
• Klinik (ikke dyreklinik)
• Kontor
• Service
• Fritidsformål
• Undervisning
• Institution
• Rekreative formål
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Jeppe Leth
Erhvervsmægler
58587068
21283834