Flot moderniseret butikslejemål beliggende på Østerågade mellem Photocare og Babysam på i alt ca. 153 kvm fordelt på ca. 70 kvm i stueplan og 83 kvm i underetage.
Lejemålet er indrettet som butikslokale, dog p.t. opdelt med let skillevæg til mindre behandlingsrum og med højt til loftet, som giver en fantastisk rumfølelse. Bagerst i butikken er trappe til meget anvendelig underetage med god loftshøjde. Underetagen er indrettet med mindre køkken, toilet samt lager.
Østerågade er et centralt knudepunkt i Aalborg centrum som dagligt passeres af mange tusinde mennesker, idet mange af Aalborgs bybusser passere Østerågade / Nytorv hver dag. Den planlagte Letbane i Aalborg som skal forbinde Vestbyen med det nye Universitets Hospital i Aalborg Øst, vil køre lige forbi med stoppested meget tæt på lejemålet.
På Østerågade findes bl.a. følgende butikker og restauranter: Louis Nielsen, Ecco, Profil Optik, Bog & Idé, Joe & the Juice, Baresso Coffee samt McDonalds.
I området omkring lejemålet er særdeles god parkeringsmuligheder i form af både Sallings parkeringshus og offentlig parkering ved Budolfi.
Aalborg er med ca. 133.000 indbyggere, Danmarks fjerdestørste by og betegnes som værende Nordjyllands hovedstad.
Aalborg Kommune er Danmarks tredje største målt på befolkningstal, og opstod i sin nuværende form 1. januar 2007 ved en sammenlægning af Aalborg Kommune (1970-2006) og nabokommunerne Hals, Nibe og Sejlflod.
• Flot butikslejemål
• God synlighed
• Lige overfor Gammeltorv
• Mange anvendelsesmuligheder
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Martin Brasholt Mikkelsen
Partner, ejendomsmægler, MDE
58587576
20671250