Nu udbydes muligheden for etablering cafe / restaurant på en af Boulevardens bedste placeringer. Lejemålet er beliggende tæt ved det 2 populære cafeer Cafe Peace og Penny Lane Cafe som har formået at skabe liv fra tidlig morgen til sen aften.
Lejemålets areal udgør i stueplan ca. 309 kvm hvoraf ca. 60 kvm er nybygning til brug for køkken faciliteter. Stueplan har niveaufri adgang direkte fra Boulevarden og en loftshøjde på ca. 3,3 meter. Stueplan indrettes som et stort restaurationslokale med mulighed for etablering af over 100 siddepladser. I stueplan indrettes endvidere 2 kundetoiletter samt handicaptoilet. Fra stueplan trappe til kælder på ca. 112 kvm som bl.a. indrettes med personaletoilet og personalerum. Resten af kælderen anvendes til lager.
Lejemålet overtages i stueplan som udgangspunkt nyindrettet med ny toiletkerne, køkken med klinkegulv, klar til lejers inventar og hvidevare, forberedt til udsugning samt tilsluttet fedtudskiller. Vægge leveres nymalede og lofter med nedhængte rockfonplader i skinnesystem. Lejer leverer gulvbelægning, belysning i restaurant samt alt inventar til køkken herunder udsugningsanlæg. Forhør nærmere hos medvirkende ejendomsmægler omkring indretning.
Lejemålet er beliggende i centrum af Aalborg tæt ved Aalborgs gågadenet. Der er gode muligheder for offentligt transport, idet Nytorv og Aalborg Banegård ligger få minutters gang fra lejemålet.
Boulevarden er kendetegnet med mange specialbutikker og caféer i gadeplan og klinikker, liberalt erhverv og boliger på 1. sal og op efter. Boulevarden forbinder midtbyen og gågaderne med J. F. Kennedys Plads og Aalborg Banegård.
Aalborg er med ca. 135.000 indbyggere, Danmarks fjerde største by og betegnes som værende Nordjyllands hovedstad.
Aalborg Kommune er Danmarks tredje største målt på befolkningstal, og opstod i sin nuværende form 1. januar 2007 ved en sammenlægning af Aalborg Kommune (1970-2006) og nabokommunerne Hals, Nibe og Sejlflod
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Martin Brasholt Mikkelsen
Partner, ejendomsmægler, MDE
58587576
20671250