Lokalerne er i alt ca. 61 kvm og er indrettet med butiks-/kontorlokale med store vinduespartier ud mod Danmarksgade. Herudover mindre baglokale samt toilet. Bagtil forefindes hyggelig baggård, hvor man i sommerhalvåret kan nyde sin velfortjente frokostpause.
Lejemålet er beliggende yderst centralt i Aalborg i gåafstand til byens gågademiljø, mange dagligvarebutikker, kulturelle tilbud samt rekreative områder som f.eks. Karolinelund. Endvidere kort afstand til Aalborg Banegård samt Kennedy Arkaden, hvor der forefindes gode offentlige transportforbindelser.
Danmarksgade er bl.a. kendetegnet ved sine mange specialforretninger og sit kunstnermiljø.
Der er ligeledes fornuftige parkeringsforhold tæt ved ejendommen, som bl.a. findes på Ågade Torv, der pt. er under omdannelse til flere parkeringspladser idet det populære grøntmarked flyttes fra Ågade Torv til Frederikstorv.
-Central placering
-Mange anvendelsesmuligheder
-Gode parkeringsforhold
-Lyse og velindrettede lokaler
Aalborg har mere end 112.000 indbyggere i byområdet, hvilket er en stigning på næsten 2.000 personer i forhold til 2015. Byen er Danmarks fjerde største og betegnes som Nordjyllands Hovedstad.
Aalborg har igennem længere tid været under en transformation fra industriby til videns- og uddannelsesby. Denne transformation er godt undervejs med næsten 20.000 studerende på Aalborg Universitet.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692