Ejendommen er en blandet ejendom i 2 plan og indeholder i dag henholdsvis 2 boliglejemål, 2 erhvervslejemål, mens der på grunden desuden forefindes mindre fritidshuslignende udhus/anneks. Der er parkering ved ejendommen langs sidevejen, Strikkerensvej.
Med undtagelse af ’annekset’, så fremstår ejendommen med hvidmalede facader og er med tag belagt med eternitplader. Vinduer er primært trærammer med termoruder.
Generelt trænger ejendommen udvendigt til vedligeholdelse, mens den indvendigt fortsat kan fungere til henholdsvis butik og beboelse, den nuværende anvendelse. Det bemærkes, at boliglejer på 1. salen har gjort opmærksom på en fugtgene i det ene værelse i dennes lejemål.
Det ene erhvervslejemål i stueetagen er fraflyttet pr. 01.01.2017 og således tilgængelig for ny ejer/dennes lejer. Målere til hele ejendommen er placeret i dette lejemål, der på sigt evt. kan tillægges det øvrige erhvervslejemål, i dag udlejet til Hjarsbæk Design. Desuden lejekontrakt med ejendomsmægler desangående udstilling ved ejendommen mod Aalborgvej.
Idet sælger er et konkursbo, sælges ejendommen med fuld ansvarsfraskrivelse. Deposita refunderes ikke.
Ejendommen er energimærket med karakteren ’D’. Opvarmning sker via naturgas. Der er ikke særskilte målere på vand og der henvises i øvrigt til lejekontrakterne, der kan rekvireres ved henvendelse til EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Ejendommen er beliggende i Blokhus, en af vestkystens mest attraktive kystbyer. Blokhus og nabobyen Hune ses at være i en rivende udvikling. Blokhus tiltrækker, med sin beliggenhed ved Danmarks måske bedste badestrand, årligt tusindvis af turister fra ind- og udland.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692