Solgt

Søndergade 27A+B, 9480 Løkken

Solgt
Blandet ejendom
Søndergade 27A+B
9480 Løkken
160 m²
Sagsnr.: 91202711
Ejendommen er fuldt udlejet, og består i dag af et bolig- og et erhvervslejemål. Det bemærkes, at sidstnævnte lejer har forkøbsret til ejendommen med et varsel på 14 dage jf. gældende lejekontrakt.

Ejendommen er placeret på ’solsiden’ af Søndergade, der forbinder den sydlige del af Løkken med byens torv med flere restauranter, butikker og indkøbsmuligheder i øvrigt.

I adskillige år, har der været drevet ejendomsmæglerforretning fra stueetagen, med indgang fra Søndergade, mens boligen på førstesalen er med adgang fra bagsiden af ejendommen. Det bemærkes, at denne kontrakt er tidsbegrænset. Ifølge kurator, så er der indgået mundtlig aftale mellem sælger og lejer om at kontrakten fortsætter, hvilket vil sige uden tidsbegrænsning af nogen art.

Generelt trænger ejendommen udvendigt til vedligeholdelse, mens den indvendigt fortsat kan fungere til henholdsvis kontor og bolig, som den er og forefindes.

Idet sælger er et konkursbo, sælges ejendommen med fuld ansvarsfraskrivelse. Deposita refunderes ikke og erhvervslejeren har forudbetalt flere måneders leje, som ligeledes ikke refunderes køber.

Ejendommen er energimærket med karakteren ’B’. Der er ikke særskilte målere på vand og der henvises i øvrigt til lejekontrakterne, der kan rekvireres ved henvendelse til EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Grunden går ikke helt ud til vejen Søndergade, men skiller ved stakittet mod fortovet.

Løkken er en af landets mest besøgte kystbyer og besøges årligt af adskillige tusinde sommerhusejere og turister. Byen er en del af Hjørring Kommune og er i særdeleshed kendt for sine mange hvide strandhuse og kilometer lange sandstrand.

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692