Solgt

Bøge Alle 2, 6760 Ribe

Solgt
Kontor
Bøge Alle 2
6760 Ribe
1.548 m²
Sagsnr.: 91202726
Nu sælges en fuldt udlejet kontorejendom i to plan beliggende i gå afstand til Banegården i Ribe. Ejendommen er opført i 1971 og har tidligere været anvendt til kontor- og mødelokaler under det tidligere Ribe Kommune og blandt andet huset Teknisk Forvaltning.

I dag er hele ejendommen udlejet til AOF Job & Dansk, som anvender lokalerne til uddannelseshus for områdets nydanskere. AOF, der er en god og stabil lejer, har nyligt indgået lejekontrakten, der er uopsigelig indtil 1. januar 2019 og til fraflytning tidligst 1. juli 2019.

Ejendommen er opført i røde mursten med rødt teglstenstag. Facader og vinduer fremstår vel vedligeholdte. Over for indgangspartiet er opført et cykelskur i trykimprægneret træ med eternittag. På hver side af skuret er der anlagt ca. 10 befæstede parkeringsplader tilhørende huset. Foran bygningens sydvendte gavl er indrettet mindre terrasse med siddepladser. Der er direkte udgang til området fra bygningens endegavl. På bygningens side mod vest er der nedgang til tør kælder på 60 kvm.

Via lyst indgangsparti tilgås ejendommen hvor der efter vindfang i glas er adgang til 1. sal via trappe. Stueplan og 1. sal er indrettet med undervisnings- og mødelokaler af varierende størrelser. 1. salen rummer endvidere enkeltstående toiletter, kopirum og frokostlokale til personalet. Alt fremstår lyst og velvedligeholdt.

Området ligger i gåafstand til Åstien bag Institutionen Ribelund og det tidligere Ribe Sygehus. Omkring Åstien er der store grønne områder med udsigt over engen mod syd, der er kendt for et rigt fugleliv. Der er få minutters gang til Banegården og 10 minutters gang til byens gågade og ca. 1 km til flere dagligvarebutikker.

• Nylig indgået lejekontrakt med stabil lejer
• Tæt på grønne områder
• Få minutters gang fra offentlig transport
• Afkast 9,5%, pris pr. kvm 3.993,-
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Karsten Lindgård Jensen
Seniorkonsulent HD (R)
58587407
23207921