Spændende lejemål beliggende i Slotsgade - en sidegade til byens primære gågadestrøg Algade, og er karakteriseret ved et højt aktivitetsniveau alle ugens dage, med naboer som Føtex, Normal samt AURUM79 der er en hyggelig deli og café.
Lejemålet har niveaufri adgang via til ca. 300 kvm butikslokale med en loftshøjde på ca. 3,4 m. 6 store udstillingsvinduer sikres masser af dagslys i butikken. Der etableres mindre velfærdsfacilitet med tekøkken og toilet i lejemålet. Fra butikken er der nem adgang både via trappe og elevator til tør kælder som er ideel til lager. Der er mulighed for leje af areal på 1. sal til ekstra kontor, velfærd eller lager.
Nærområdet er under konstant fornyelse og udvikling, senest med åbningen af Sinnerup i den gamle TDC bygning mod Nytorv og Magasins annoncerede indflytning i Friis Shoppingcenter i 2018, som uden tvivl bliver en stærk tilføjelse til Aalborgs i forvejen pulserende midtby.
Aalborg midtby er karakteriseret ved et stærkt mix af butikker, kulturelle tilbud, undervisningsinstitutioner og rekreative områder, der tilsammen sikrer et stærkt kundegrundlag.
Lejemålet er under opmåling fra landinspektør, hvorfor areal og leje tilpasses når den nye opmåling foreligger.
• Ca. 300 kvm butik
• Ca. 20 meter facade
• Nabo til Sportsmaster og Føtex
• Mulighed for parkering
Aalborg er med ca. 135.000 indbyggere, Danmarks fjerde største by og betegnes som værende Nordjyllands hovedstad. Aalborg Kommune er Danmarks tredje største målt på befolkningstal, og opstod i sin nuværende form 1. januar 2007 ved en sammenlægning af Aalborg Kommune (1970-2006) og nabokommunerne Hals, Nibe og Sejlflod.
Aalborg har igennem længere tid været under en transformation fra industriby til videns- og uddannelsesby. Denne transformation er godt undervejs med næsten 20.000 studerende på Aalborg Universitet. Man forventer ifølge den fysiske vision for Aalborg for 2025, at der vil bo ca. 225.000 mennesker i byregionen i år 2025.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692