Ejendommen er en 4-længet landejendom bestående af stuehus/privatbolig, mens de resterende 3 længer omfatter køkken, selskabslokale/gildesal, toiletkerne, 7 ferielejligheder med i alt 46 sengepladser samt lager med muligheder for indretning af yderligere ferielejligheder. Desuden garage, der pt. benyttes af ejer selv, på linje med den 234 kvm store privatbolig.
Havrevang har overordnet gennemgået en gennemgribende renovering og såvel bolig- som erhvervsdel fremstår i pæn stand, og bærer præg af, at være løbende vedligeholdt. Som tilfældet er det med lagerdelen, kan køber også udnytte en del af privatboligen til indretning af yderligere ferielejligheder.
De i alt 4 matrikler andrager samlet godt 3 ha og er placeret med god synlighed ved indkørslen til Lønstrup by, det gamle fiskerleje ved Vestkysten, hjemhørende under Hjørring Kommune.
I en årrække har ejendommen været driftet af nuværende ejer, hvorfor Havrevang i dag har opnået et godt renommé, lokalt-, men også nationalt, idet mange vender hjem til Havrevang for afholdelse af bryllup, rund fødselsdag m.m. I forbindelse hermed er der en oplagt mulighed for at medleje flere af ferielejligheder, og dette er således kerneforretningen i dag, kombineret med perioden nedenfor hvor lejlighederne udlejes via bureau.
Køber skal, i forbindelse med en handel acceptere, at indtræde i de bookinger, som allerede foreligger og indtræder ligeledes i udlejningsaftale med Sol & Strand, for så vidt angår udlejning af de på ejendommen værende ferielejligheder, idet det dog bemærkes, at dette i dag sker i et tidsbegrænset omgang (uge 26-33). Her kan køber forøge indtjeningen.
Både beboelsesdelen, gildesalen og ferielejlighederne er tilkoblet fjernvarme, dog med separat aflæsning af lejlighederne, gildesalen og stuehus. Nuværende ejer har senest bekostet separatkloakering. Der er offentlig vand fra Hjørring Vandforsyning. Offentlig kloak overalt med afløb til spildevandsledning.
En del af de 30.846 kvm jord er bortforpagtet. Jorden, der henhører under Havrevang, fremstår pænt anlagt. Selve gårdspladsen er ligeledes pænt anrettet og belagt med granitskærver.
Mere info om Havrevang her; http://havrevang.dk/
Kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech for yderligere oplysninger og/eller om tidspunkt for fremvisning.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Michael Stilling
MRICS Registered Valuer, Partner, ejendomsmægler & DiplomValuar, MDE
58587151
23292646