Ved den ikoniske ”Cimbrertyren” i hjertet af Aalborg findes dette spændende lejemål på ca. 87 kvm beliggende i charmerende bindingsværksejendom med gulmalet facade. Lejemålet har de seneste 17 år været udlejet til klinikfællesskab, men vil ligeledes kunne anvendes til f.eks. kontor- eller undervisningsformål.
Lejemålet entréres fra et af Aalborgs primære gågadestrøg, Bispensgade, hvor der fra ejendommens opgang sker adgang til lejemålet på 1. sal.
Lejemålet er velindrettet med lyse trægulve, åbent kontormiljø/receptionsområde med adgang til yderligere 3 kontor-/klinikrum samt praktisk opbevaringsrum, te-køkken og toiletfacilitet på 1. salens fællesareal.
Den øvrige del af 1. salen er udlejet til skønhedsklinik, med stueplanet udlejet til hhv. detailformål og restauration.
- Charmerende ejendom
- Velindrettet lejemål
- Flere anvendelsesmuligheder
- Central beliggenhed ved gågadestrøget Bispensgade
Aalborg har samlet mere end 113.417 indbyggere (2017) i byområdet, hvilket er en stigning på ca. 1.500 personer i forhold til forrige år. Byen er Danmarks fjerde største, og betegnes som Nordjyllands hovedstad.
Aalborg har igennem længere tid været under en transformation fra industriby til videns- og uddannelsesby. Denne transformation er godt undervejs med næsten 20.000 studerende på Aalborg Universitet. Man forventer ifølge den fysiske vision for Aalborg for 2025, at der vil bo ca. 225.000 mennesker i byregionen i år 2025.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692