Udlejet

Gravensgade 21 ST, 9000 Aalborg

Udlejet
Detail
Gravensgade 21 ST
9000 Aalborg
189 m²
Sagsnr.: 91204155
Lejemålet er beliggende i charmerende hjørneejendom med flot gråmalet facade. Lejemålets mange facademeter og store udstillingsvinduer sikrer, at lejer har optimal synlighed og udstillingsmuligheder i hele lejemålets bredde.

Nærområdet gennemgår pt. en positiv transformation eksemplificeret ved opførelsen af den nye Budolfi Plads samt omdannelsen af Algade (fra kørende trafik til handelsstrøg) som på sigt bidrager positivt til den i forvejen stærke beliggenhed.

Lejemålet andrager 189 kvm* med ca. 119 kvm i stueplan og 70 kvm på 1. salen. Stueplan er indrettet med regulært og højloftet butikslokale (ca. 3,10 meter), prøverum samt mindre depotrum.

Via flot indvendig trappe er der adgang til lejemålets 1. sal, som ligeledes vil kunne anvendes til detailformål – alternativt lager eller kontor. På 1. salen er der adgang til te-køkken samt toiletfacilitet.

*Der er mulighed for medleje af yderligere kvm på 1. salen efter nærmere aftale med udlejer. Kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg, for nærmere information herom.

Lejemålet har senest været udlejet til detailformål, men er ligeledes særdeles anvendeligt til webshop med showroom i stueplan og kontor på 1. salen, café / kaffebar (dog ingen produktion af varm mad) m.fl.

Gravensgade er kendetegnet ved dets mange specialbutikker, herunder Freja Skind, Frk. Larsens Klædeskab, Georg Jensen, NOA NOA, B. Young, Ganer og Robenhagen, La Bonta m.fl.

Gravensgade er en af Aalborgs mest historiske gågader og blev anlagt omkring år 1550 på voldterrænet langs Vesterå, som var en del af byens befæstning. I 1930erne var Gravensgade og Vesterå en hovedfærdselsåre til Pontonbroen, indtil Vesterbro og Limfjordsbroen blev indviet. Gravensgade blev indviet som Aalborgs første gågade i oktober 1963 under sloganet
"Gå i gågaden – Gå i Gravensgade".
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692