I forbindelse med videreudvikling af bydelscentret Dannebrogscentret etableres nye muligheder til butik / showroom eller en helt anden spændende anvendelse. Der kan laves lejemål fra ca. 190 kvm til ca. 665 kvm.
Lejemålene overtages som udgangspunkt indrettet som åbent whitebox lokale med fantastisk lysindfald via shedtag. I lejemålet indrettes mindre velfærdsafdeling med thekøkken og toiletforhold. Mulighed for specialindretning efter nærmere aftale med udlejer.
Dannebrogscentret er beliggende i vestbyen, som er afgrænset af Aalborg City mod øst, ”velhaverkvarteret” Hasseris mod syd og Limfjorden mod nord. I vestbyen bor ca. 14.000 indbyggere (1/1-2021), hvoraf over halvdelen er i den købestærke aldersgruppe 20-35 år.
I Dannebrogscentret findes allerede stærke lejere som Kvickly, Fitness World samt Café Ulla
Terkelsen London som sikre et særdeles godt kundeflow til ejendommen. Herudover har Aalborg Kommune sprogskole på ejendommen.
Indenfor få hundrede meter findes endvidere flere store uddannelsesinstitutioner herunder bl.a. Aalborg Universitet og Aalborg Handelsskole. Vestbyens station hvor nærbanen kører fra Lindholm til Skørping er beliggende 100 m fra ejendommen.
Mod nord grænser ejendommen op til store grønne områder samt Vestre Bådhavn og Skudehavnen, som i sommermånederne summer af liv.
Mod øst er etablering af den nye bydel Spritten i fuld gang og skal med dens kunst, kultur, gastronomi og arkitektur udvikle sig til et internationalt trækplaster, der sætter Aalborg på verdenskortet.
For fortsat at sikre den vækst og udvikling der har været i Aalborg med bl.a. byggeri af nyt Universitetshospital, etablering og byggeri af ungdomsboliger i tusindvis og omdannelse af centrale industriområder, er en Bus+ løsning ved at blive en realitet. Bus+ løsningen skal forbinde Aalborg Vestby med Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital og forventes klar til drift i 2021.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Martin Brasholt Mikkelsen
Partner, ejendomsmægler, MDE
58587576
20671250