Solgt

Dronningensgade 9, 9400 Nørresundby

Solgt
Boligudlejningsejendom
Dronningensgade 9
9400 Nørresundby
380 m²
Sagsnr.: 91204428
Ejendommen er en traditionel etageejendom i 3 plan med facader af røde teglsten mod Dronningensgade og gule teglsten mod den tilhørende, lukkede gårdhave. Adgang til lejemålene fra præsentabel opgang med stentrappe.

Samtlige lejligheder er af fornuftig- og tidsvarende standard og er alle indrettede med fordelingsgang med adgang til stue mod Dronningensgade, soveværelse, bad med brus, og et køkken med adgang til egen altan.

Lejerne har adgang til egne depotrum i kælderen og hver lejer har ligeledes adgang til opsætning af egen vaskemaskine, der afregnes over lejernes respektive elmålere. Ligeledes er der særskilte koldt- og varmtvandsmålere i hvert lejemål.

Da ejendommen i lejeretlig forstand er et ’småhus’, reguleres lejen efter det lejedes værdi. Således skal køber ikke hensætte for udvendig vedligeholdelse til Grundejernes Investeringsfond.

I og med, at ejendommen indeholder et erhvervslejemål (lager/opbevaring i ejendommens kælder jf. lejeoversigten), skal ejendommen ikke tilbydes til lejerne i forbindelse med en transaktion, og køber kan således overtage driftsresultatet relativt hurtigt, og samtidig drage fordel af de fortsat gunstige renter på realkreditlån.

Dronningensgade er en rolig vej med gode parkeringsmuligheder langs gaden, for ejendommens lejere. Fra ejendommen er der kort afstand til busforbindelser (Østergade) og indkøbsmuligheder i SuperBrugsen, Føtex og Rema1000.

Området er kendetegnet ved flere etageejendomme og langs Østergade med flere små-erhverv i stueetagen, i kombination med traditionelt parcelhusbyggeri.

Området er nabo til Stigsborg-området, der gennemgår en spændende udvikling hvor blandt andet en skole kommer til indenfor de kommende år. Derudover etableres en stor park, med adgang for områdets beboere.

Stigsborg Havnefront er en af Aalborg nye attraktive bydele i det tidligere industrikvarter ved fjorden, mellem Limfjordsbroen og -tunnelen.


EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692