Lejemålet er beliggende i aktivt erhvervsområde i Aalborg Øst, med kort afstand til motorvejstilslutning og det overordnede vejnet. Desuden er området velforsynet med offentlige busforbindelser og tæt på det nye Supersygehus.
I området forefindes mange forskellige virksomheder som fx Reno Nord, Leif M Jensen A/S, Bravida Danmarks A/S, Power Tool Danmarks A/S og mange flere.
Lejemålet er beliggende i pæn rødstensejendom, og er en del af et større ejendomskompleks med mange lignende lejemål.
Lejemålet består af en isoleret og opvarmet hal på ca. 190 kvm med god loftshøjde (5 meter i kip og 3 meter ved spærfod) og godt naturligt lysindfald fra de store ovenlysvinduer. Fra bagsiden af ejendommen entreres lageret via port, 3 x 3,5 meter, eller dør.
Kontordelen består af kontor med plads til 2-3 arbejdsstationer, køkken og toilet m. bad.
Foran ejendommen forefindes fælles parkeringsareal med de øvrige lejere i ejendommen.
Lejemålet vil være anvendeligt til mange former for erhverv, såsom fx internethandelsvirksomhed, rådgivningsvirksomhed, showroom eller mindre håndværksvirksomhed - dog ikke autoværksted.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Jeppe Leth
Erhvervsmægler
58587068
21283834