- Oplagt som familie/flergenerationsejendom eller oldekolle
- Stor grund – måske fremtidig udviklingsmulighed
- En efterspurgt størrelse lejemål
- Småhusejendom og ingen bindingspligt til GI
- Parkering på ejendommen til alle lejere og stor tilhørende have
Annebergvej 25 har tidligere fungeret som aftægtsboliger til præsteenker. Således står der endnu ”Dagmarsminde” over indgangen til rummelig fortrappe, hvorfra der er adgang til de i alt 6 stk. beboelseslejemål. 2 stk. på hver etage, i størrelser fra 46 – 80 m². Der henvises i øvrigt til den i prospektet værende lejeoversigt.
Ejendommen afhændes udelukkende, idet nuværende ejer bor udenlands, og af samme årsag er 4 af lejemålene bevidst ikke udlejet, og vil således være til købers disposition pr. overtagelsesdagen. Flere af lejemålene er løbende moderniseret, og fremstår alle i en fornuftig stand, med eget køkken og bad ligeledes i brugbar stand.
Ny ejer kan pr. overtagelsen med fordel forsyne de ledige lejemål med koldvandsmålere, der ligeledes er et lovkrav ved udlejning. Derudover er lejen jf. rentabilitetsberegningen estimeret til kr. 1.150 pr. m², med tillæg af anslået betaling for egen p-plads.
Lejerne har adgang til stor lukket have, og generelt rigtig gode udenomsarealer på den 1.243 m² store grund.
Facaderne er af røde teglsten. Taget en hanebåndskonstruktion, udført som et sadeltag med valmede gavle og kviste, belagt med røde eternitplader. Vinduerne er tolags energiruder, og i kvistene tolags termoruder.
Opvarmning sker via fjernvarme, og ejendommen er i dag energimærket med karakteren ’C’.
Ejendommen vil, som et alternativ til traditionel boligudlejning, egne sig godt til ’familiebolig’, for køberen der eventuelt ønsker at rykke nærmere på børn, forældre henholdsvis bedsteforældre og vice versa.
Lejen fastsættes efter ’det lejedes værdi’, og der skal af ejer ikke hensættes til GI, for så vidt angår udvendig vedligeholdelse.
En sjældent udbudt Aalborg-ejendom med god fleksibilitet og en unik historie.
Køber kan tilkøbe ejerlejligheden beliggende Samsøgade 19 st. th., 9000 Aalborg, som samme ejer sælger. Lejligheden frigøres for lejer medio oktober 2020. Pris kr. 1.650.000,-.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Michael Stilling
MRICS Registered Valuer, Partner, ejendomsmægler & DiplomValuar, MDE
58587151
23292646