- Bortforpagtes af Aalborg Kommune
- Caféen bortforpagtes ved annoncering i overensstemmelse med bekendtgørelse om offentligt udbud ved bortforpagtning af kommunes faste ejendomme
- Caféen bortforpagtes fra fredag den 27. november 2020 på grundlag af de indkomne skriftlige ønsker om at forpagte caféen
- Henvendelser modtages indtil, at der er indgået endelig aftale om forpagtning
- Aalborg Kommune kan frit vælge mellem de henvendelser, som måtte være fremkommet i forbindelse med bortforpagtningen af caféen, idet der vil blive taget hensyn til faktorer, som forpagters branchekendskab, økonomi mv.
- Overtagelse efter nærmere aftale
- Forpagter skal være indstillet på, at der skal overtages personale efter nærmere aftale med Aalborg Kommune
Caféen er beliggende som en del af medborgerhuset Trekanten, der ud over Caféen indeholder bibliotek, foredragssale, administration, mødelokaler, fælles toiletter samt åbne fællesrum. I 2017 har caféen gennemgået en gennemgribende renovering inkl. nyt driftsinventar.
Caféen er bl.a. indrettet med åbent serveringsområde med udgang til udendørs fælles opholdsområde for hele medborgerhuset, anretning og serveringsområde, produktionskøkken, opvask/lager med driftsinventar og kølerum samt mindre kontor. Adgangen til caféen og de fælles kunde- og personaletoiletter sker via medborgerhuset. Udførlig inventarliste kan rekvireres ved henvendelse til EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Caféen skal holde åbent i Trekantens åbningstider, som er mandag til torsdag kl. 10.00 til 22.00. Fredag kl. 10.00 til 15.00 samt lørdag kl. 10.00 til 13.00. Herudover skal caféen holde åbent i forbindelse med konferencer (hverdage starter arrangementer typisk kl. 08.00) og weekendarrangementer (typisk fredag og lørdage (ca. 20 dage/år).
Trekantens Café er et åbent og inviterende tilbud til huset brugere, baseret på publikumsvenlige priser. Det betyder, at der i forbindelse med indgåelse af forpagtningsaftale vil blive lagt vægt på, at forpagter i forbindelse med driften af caféen vil være indstillet på, at have ”publikumsvenlige” priser. Det er en grundfunktion i Trekantens café, at servicere Trekantens brugere og kunder, både inden og udenfor åbningstiden (ved særlige arrangementer). Caféen er kendt for at være præcise i leveringerne og bruger den nødvendige tid på at indsamle de nødvendige informationer for, at de enkelte arrangementer fungerer til brugernes/kundernes tilfredshed. Trekanten råder over et bookingsystem, hvor alle nødvendige oplysninger indsamles, hvorfra der udprintes køresedler. En del af Trekantens leveringer er ud af huset til egne eller andre samarbejdspartneres arrangementer. Her pakkes mad og drikkevarer, hvorefter transporten aftales med modtageren.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692