- Velindrettet kontor
- Særdeles gode parkeringsmuligheder ved ejendommen
- Central beliggenhed ved Limfjorden i Nørresundby
- Præsentabel flerbrugerejendom
Lejemålet er beliggende i Lille Borgergade – en spændende flerbrugerejendom med lejere som fx Arbejdstilsynet, Nørresundby Fysioterapi, flere lægeklinikker, Børnepsykiatrisk Klinik, flere tandlægeklinikker m.fl.
Fra lejemålet er der ca. 50 meter til Limfjorden og Nørresundbys hyggelige havnefront.
Lejemålet entréres fra præsentabel opgang og er velindrettet med entré med te-køkken, åbent kontorlandskab, 3 kontorer af varierende størrelse, samt toiletfacilitet. Toilet og te-køkken er under opsætning og klar til lejers overtagelse.
Lejemålet overtages med nye tæppefliser og med loftet udført som nedhængt skinnesystem, som giver en rigtig god akustik i lokalet. Lejemålets mange vinduer giver et behageligt og naturligt lysindfald i rummene.
Lejemålet andrager 100 m² og er indrettet i lyse- og tidsløse materialer og velegnet til kontor.
I ejendommens gårdmiljø er der særdeles gode parkeringsmuligheder, som deles i fællesskab mellem brugerne af ejendommen.
Området er velforsynet med offentlige transportmuligheder, ligesom der findes gode parkeringsmuligheder i nærområdet.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Nicolai Varberg Larsen
Ejendomsmægler, MDE
58587573
30688808