Niels Ebbesens Gade 31 består i dag af et forhus på 2½ etage fra 1850. Facaderne er af mursten og taget et almindeligt sadeltag belagt med eternitplader. Der er kvist/e mod gård og gade, lige som der er hoveddør til forhuset fra gade og fra gård. Der er adgang til ejendommens gård langs den sydlige del af matriklen. Mod nord er der sidebygning omfattende beboelse og erhverv, lige som der er pt. forefindes 1. stk. garage i det modsatte hjørne af grunden. Grunden fremstår befæstet med beton henholdsvis fliser.
Jf. BBR består ejendommen i dag af 5 stk. bolig- og 2 stk. erhvervsenheder, og ejendommen er således at betragte som et småhus i lejeretlig forstand. Investor vil derved kunne opkræve en leje på boligdelen efter det lejedes værdi, mens at der er fri lejefastsættelse på erhvervsdelen, der evt. kan konverteres til beboelse af ny ejer. Nedrives bebyggelsen og opføres en ny ejendom på matriklen, vil lejefastsættelsen ske efter fri lejefastsættelse på det samlede etageareal.
Ejendommen er endvidere ikke bindingspligtig til GI, hvad angår udvendig vedligeholdelse. Ved salg skal ejendommen heller ikke tilbydes de nuværende lejere, efter reglerne om tilbudspligt, og det er således også udgangspunktet, at ejendommen afleveres vakant.
Investor må påregne en betydelig udgift til renovering af ejendommen, hvis den påtænkes bibeholdt, og kontantprisen er således ansat herud fra.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Michael Stilling
MRICS Registered Valuer, Partner, ejendomsmægler & DiplomValuar, MDE
58587151
23292646