• Restaurant med udsugning
• Kom hurtigt i gang
• Klar til egen aptering
• Mulighed for udeservering på Boulevarden
Lejemålet på 307 m² i stueplan er nyindrettet i 2018 til fastfoodrestaurant med mulighed for op til ca. 85 siddepladser + udeservering på Boulevarden. Niveaufri adgang direkte fra Boulevarden via elskydedøre til højloftet lokale med store vinduespartier mod Boulevarden.
Loftshøjden i restauranten er mellem 3 og 3,3 m. Toiletkerne med 2 toiletter, hvoraf det ene er handicapgodkendt. Gulvet er belagt med store rustikke klinker i en grålig tone. Lofter er udført som gips med synlige ventilationsinstallationer. I den bagerste del af lejemålet er indrettet køkkenafdeling tilkoblet udsugning og fedtudskiller. Gulve og vægge er udført med fliser, og loft som nedsænket rockfon.
Køkkenet er klar til egen aptering af inventar. Fra køkkenet er der adgang til gårdmiljø, hvorfra affald håndteres. Fra lejemålet er der trappe og elevator til god kælder på 170 m² som indeholder personalefacilitet med bad, toilet og omklædning samt køle- og frysefacilitet.
Der er mulighed for anden indretning af lejemålet. Forhør ved medvirkende ejendomsmægler omkring muligheder.
Lejemålet er beliggende på Boulevarden – et område, som er særligt kendt for dets mange specialbutikker og rige caféliv, med et højt aktivitetsniveau alle ugens dage. Som nærmeste naboer kan nævnes Cafe Peace og Penny Lane Cafe samt Julie Sandlau og Henrik Ørsnes smykker.
Boulevarden forbinder midtbyen og gågaderne med J. F. Kennedys Plads samt Aalborg Banegård, og er således en central placering i forhold til at generere kundestrøm.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Martin Brasholt Mikkelsen
Partner, ejendomsmægler, MDE
58587576
20671250