Solgt

Norgesgade 9, 9000 Aalborg

Solgt
Boligudlejningsejendom
Norgesgade 9
9000 Aalborg
446 m²
Sagsnr.: 91210189
Området har indenfor den seneste årrække gennemgået en forskønnelse samt fået en mere central rolle i Aalborg, idet området med sin placering mellem Aalborg Midtby og Aalborg Universitetscenter har fået en meget attraktiv beliggenhed, som nu understøttes af bl.a. Friis og Nordkraft samt Musikkens Hus, som er under opførelse. Det er alle bygninger som er beliggende mellem nærværende ejendom og Aalborg Midtby. Området er meget eftertragtet for specielt studerende, som har brug for en god beliggenhed i forhold til uddannelse, indkøb, transport samt grønne og rekrative områder, som Østre Anlæg.

Ejendommen er ifølge BBR-meddelelse opført i år 1925 og er væsentlig om- og tilbygget i år 1990. Der er røde sten mod gaden og gule mod gården, taget har pålagt bølgeeternitplader og der er ifølge det oplyste isat nye termovinduer med plastramme i år 2009.

Ejendommen består af 6 velindrettede boliger, 3 stk. 2-værelses- og 3 stk. 3-væreles beboelseslejligheder. Boligerne er indrettet med fordelingsgang, hvorfra der er adgang til alle boligenes rum, som er badeværelse med gulv- og vægklinker, pænt køkken, soveværelse, stue og 1 ekstra værelse for 3 af boligerne. Det skal bemærkes, at en af boligerne endnu ikke har brus på toilettet, hvorfor denne bolig alene har bruseniche i soveværelset. Generelt kan det anføres at boligerne har lyse og indbydende rum med en god rumfordeling.

Alle lejlighederne har eget træmmerum i kælderen. Loftetagen består af diverse loftrum som kan tilgås fra bagtrappen. Der er eventuelt mulighed for etablering af hems, som kan tillægges boligerne på 2. sal.

I kælderen findes fjernvarmeinstallationer samt møntvaskeri med vaskemaskine og tørretumbler. Ejendommen er tilsluttet billig fjernvarme fra Aalborg Fjernvarmeforsyning. Der er desuden indlagt gas i ejendommen.


Til ejendommen hører et garageanlæg med i alt 7 garager, som er velegnet til enten biler eller motorcykler. Desuden er der cykelparkering under et halvtag i forbindelse med garagerne. Der er adgang til gården via naboejendommens port.

En god og solid ejendom, som med få midler kan fremstå i meget flot og præsentabel stand.

Ejendommen er tilmeldt PropertySwap. Sælgers ønsker kan ses på www propertyswap dk
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692