En af Blokhus bedst beliggende restauranter - Restaurant Blokhuset og Cafe Blokhuset.
Restauranten er beliggende i et af Blokhus varetegn "Blokhuset", der ligger på byens centrale Torv - Bedre beliggenhed fås vel ikke i Blokhus.
Blokhuset er opført i 1996 og er til- og ombygget i 2009. Ejendommen fremstår meget velholdt og er en markant del af bybilledet, specielt "glastårnet", som udgør den centrale del af restauranten er med til at fremhæve ejendommen.
Lejemålet indeholder en cafe på ca. 40 kvm., som er beliggende i gadeniveau. Cafeen er indrettet med serveringsbar med 15-20 spisepladser, mindre køkken og kundetoilet. Cafeen hænger naturligt sammen med restauranten, men kan drives separat.
Restauranten er på ca. 435 kvm. Den centrale del ligger på 1. sal, hvortil der er adgang fra Torvet og fra den store parkeringsområde der ligger lige op af ejendommen. Der er også mulighed for servering i tårnets to etager (2. og 3. sal), hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen og Vesterhavet. Lejemålets 2. sal indeholder endvidere personale- og velfærdsrum. Restauranten indeholder ca. 130 spiseplader. Der er endvidere mulighed for udendørs servering, hvor der må etableres op til 3/4 af det antal pladser der findes indenfor, altså godt 100 pladser. Lejemålet indeholder køkken-, bar- og medarbejderfaciliteter, og det fremstår klar til brug.
Lejemålet er udstyret med inventar og driftsmateriel, hvorfor der indgås en lejekontrakt med brugsret med udlejer.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Aalborg
Frank Jensen
Direktør, partner
58587572
20513692