Solgt

Østre Strandvej 1, 9990 Skagen

Solgt
Ejerlejlighedsejendom
Østre Strandvej 1
9990 Skagen
1.413 m²
Sagsnr.: 91400019
Særdeles markant og velbeliggende hjørnebygning med facadekviste i 2 etager og rødt teglhængt mansardtag. På det buede hjørne mod syd-vest er mansardetagen et muret rundt tårn med en kobbertækt løgkuppel. Facaderne er pudset og gulmalede.

I stueetagen er der 2 erhvervsejerlejligheder, som er udlejet til Slopkisten og Dit Smørrebrød. Herudover indeholder ejendommen 13 boligejerlejligheder, der de senere år har været anvendt til ferieudlejning. 8 lejligheder er enten nyopførte eller ny renoverede og de 5 øvrige er løbende blevet vedligeholdt.

I gården er der fine parkeringsforhold med 13 parkeringspladser. Fra gården er der adgang til lejligheder og erhvervslejemålene.

Bygningen er opført i 1925 og har oprindeligt været anvendt til købmandsbutik. Bygningen er opført efter tegninger af arkitekten Julius Berg.

En sjælden udbudt ejendom, der har været ejet af nuværende ejerkreds i 40 år.

Ejendommen er beliggende på hjørnet af Havnevej og Østre Strandvej, i hjertet af Skagen imellem By og Havn. Bygningen ligger også på skellet mellem Vestre Strandvej & Østre Strandvej. Beliggenheden er derfor lige i centrum, hvor Skagens Bydele, Kappelborg, Vesterby & Østerby mødes.

Der er gåafstand til byens hyggelige gågade via Havnevej, og kort til byens havnemiljø med butikker og restauranter. Der er ligeledes kort afstand til byens strande, kulturinstitutioner og Skagens velassorterede gastronomiske restaurant & cafemiljø.

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vendsyssel
Mads Dyhr
Partner, MDE, Erhverv Vendsyssel
58587575
24216471