- Veldisponeret erhvervsejerlejlighed
- Central beliggenhed på Kirkepladsen i Frederikshavn
- Præsentabel og særdeles velvedligeholdt ejendom
- Gode parkeringsfaciliteter ved ejendommen
Historisk ejendom, beliggende på hjørnet af Skippergade og Kirkepladsen i Frederikshavn, er opført i 1907 af Kulgrosserer M. Lauritsen til brug for kontor og bolig. Ejendommen er en fritliggende toetages hvidpudset hjørnebygning med sortglaseret mansardtag.
Ejerlejligheden, der er beliggende på 1. salen, er på 157 m² dertil kommer andel af fælles adgangsareal på 14 m². I kælderen forefindes ligeledes opbevaringsrum på 27 m².
Allerede ved opgangen til ejerlejligheden kan man fornemme at kvalitetsniveauet i ejendommen er højt. Fra opgangen træder man ind i en entre, de fremtræder lys og imødekommende samt gennemrestaureret i materialer af høj kvalitet. Overalt i lejligheden er der 3,3 m til loft.
Fra entreen er der adgang til 3 stuer med stuklofter og med nyere lydisolerede dannebrogsvinduer. Der er lyst fra de 3 stuer, og man kan derfra via en mellemgang komme ud til ejerlejlighedens køkken. I mellemgangen forefindes et Jæger pengeskab. Fra køkkenet er der adgang til badeværelse med brus og toilet, samt til tidligere baggang, som nu er indrettet til kontor. Endeligt kan man komme fra køkken ud til entreen.
Ejerlejligheden er velegnet til flere former for kontorvirksomheder, eksempelvis revisor, advokat, IT virksomhed, marketingbureau eller psykolog samt alternativ behandler m.fl,, som foretrækker en central placering og stor synlighed i Frederikshavn i en præsentabel ejendom – med kort afstand til byens mange faciliteter
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vendsyssel
Mads Dyhr
Partner, MDE, Erhverv Vendsyssel
58587575
24216471