Solgt

Jernbanegade 8E, 9800 Hjørring

Solgt
Blandet ejendom
Jernbanegade 8E
9800 Hjørring
1.310 m²
Sagsnr.: 91400257
- Markant projektejendom i Hjørring midtby
- Samlet 1.310 lejebærende m² ledigt til købers udvikling
- Flotte bygningsmæssige detaljer ude som inde
- Velegnet til kombineret bolig & erhverv, restauration, kontor, klinik mv.
- Centralt med god synlighed tæt på Vendsyssel Teater og midtbyens byudvikling

Jernbanegade 8 er beliggende centralt i Hjørring. Jernbanegade gennemgår en positiv udvikling i takt med midtbyens byudvikling, herunder projektet Vandløbet, Vendsyssel Teater, Musikskolen og åbningen af Jernbanegade mod Mammutpladsen og teaterpladsen.

Ejendommen har senest været anvendt af nuværende ejer til brug for dennes Revisionsfirma samt 170 m² penthouse beboelseslejlighed. Bygningen er opført i 1908 i gedigne materialer, og med flotte bygningsmæssige udskæringer og detaljer. Ved opfriskning af facaden, er der mulighed for at bevare en af de mest prominente bygninger i Hjørring midtby fra starten af 1900-tallet.

Indvendigt tilbyder ejendommen gennemgående høje og lyse lokaler. Der er allerede fra ejendommens opgang, bevaret mange af de originale detaljer med, flotte træudskæringer på trappeafsnittet og indgangspartierne på hvert etagedæk. Kontorerne er højloftede med stuklofter og delvis beklædt med træpaneler. Der vurderes gode muligheder for indretning til bl.a. beboelse.

Ejendommen fordeler sig med 1.094 m² hovedbygning med facade til Jernbanegade, 216 m² baghus samt 51 m² garage.
Hovedhuset er fordelt på 4 etager inkl. taglejligheden og plus 233 m² dyb kælder. Facaden er pudset mursten, i en hvid nuance med farvede udskæringer. Taget er sadeltag med valmede gavle, beklædt med skifer eternit. Der er 4 karnapper på hver side af huset, mod henholdsvis gård og facade.

Baghuset er pudset mursten, farvet i en gul nuance. Taget er sadeltag beklædt med bølgeeternit. Bygningen fordeler sig på 3 plan á 72 m² - samlet 216 m² erhverv.

Baghuset ligger i ejendommens baggård, som er lukket og velindrettet til ca. 10 p-pladser samt garage. Arealet er befæstet med sten, og har indkørsel fra Jernbanegade. Garagedelen er beklædt med ensidet liste tagpap og træbeklædte ydervægge.

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vendsyssel
Anders Bjørn Jensen
Erhvervsmægler, MDE, Erhverv Vendsyssel
58587355
23204078