- Liebhaverejendom i storslået natur
- Mange anvendelsesmuligheder
- Oplagt til: Bolig & Erhverv, Bed & Breakfast, Kursuscenter, To- eller flerfamilieejendom
- 53.720 m² grund – 725 m² bygningsareal
- Opført 2007
Charmerende liebhaverejendom med mulighed for bolig og erhverv.
Denne spændende ejendom rummer et væld af anvendelsesmuligheder for køberen. Går du med drømmen om at kombinere din bolig med erhverv, lave Bed & Breakfast, kursuscenter, to-familieejendom eller……så er der her en oplagt mulighed.
Ejendommen er beliggende i første række til Nordjyllands naturskønne omgivelser og uforstyrret ro. Her er højt til loftet og kort afstand til stranden, skoven, Tverstedsøerne og byen. Grunden tilbyder ca. 5.4 hektar jord anlagt med egen sø, hestefold og en stor skøn have med romantiske udbygninger og flot anlagte terrasseområder. Eventyrligheden mærkes dagen lang og energiforholdene samt standen er i top, på de moderne og nyopførte bygninger fra 2000/2007. Ejendommen entreres fra Skagensvej via en lang smuk allé. Bygningerne ligger dermed tilbagetrukket og ugenert på grunden i et malerisk miljø.
Alleen har mark til begge sider mod Skagensvej, inden man kommer til den første del af grundstykket, som opdeler sig med hestefold forrest, og herefter gårdsplads med rund indkørsel til hovedhuset samt tilbygningerne. Bagerst findes nævnte have med sø. En dejlig lukket oase med en fantastisk ro og idyl.
Bygningsdelen består af 5 bygninger - hovedhuset, garagen, værkstedet, hestestalden og orangeriet. Der er mange muligheder og plads til at drømme stort. Boligdelen er i dag opdelt med 314 m² i hovedhuset og en lejlighed på 41 m² i sidebygningen. Der er mulighed for at indrette yderligere til beboelse, lejligheder, erhverv eller værkstedsformål. Det samlede bygningsareal udgør 725 m².
Hovedhus: Liebhaverbolig (bygn.1) af højeste kvalitet. Indretningen fordeler sig med en flot højloftet hall, hvorfra der er trappe til 1. sal, og den ene af husets 2 dagligstuer. 1. sal er kun delvis udnyttet og giver mulighed for yderligere m² til bolig-/erhvervsareal. Stueplan er opdelt i store rum med et åbent køkken, 1 pejsestue og dagligstue, soveværelse med eget badeværelse, badeværelse i hall, kontor, bryggers og viktualierum samt spisestue med indbygget vin lokale.
Tilbygninger: Indrettet med selvstændig lejlighed godkendt til beboelse. Indeholder køkken, spiseplads, badeværelse, stue og 2 værelser med i alt 8 sengepladser. Værksted (bygn.3) med gulvvarme og højt til loftet. Gulvet er pudset beton, og loftet er beklædt med troltekt plader. Der er ca. 3,5 meters højde i kip. Stalden (bygn.2) indeholder 4 hestebokse. Der er op til 3,5 meter i kip, og troltektplader på loftet. Der vurderes gode muligheder for at indrette bygningen til erhverv eller bolig. Orangeri (bygn.4) er bygget i 2013 og indeholder 54 m². Giver en skøn mulighed for at dyrke sine egne råvarer til brug i køkkenet. Herudover et udhus i glas til forlængelse af sommeren.
Matcher ejendommen dine ønsker og drømme, så bestil en fremvisning og få syn for herlighederne.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vendsyssel
Anders Bjørn Jensen
Erhvervsmægler, MDE, Erhverv Vendsyssel
58587355
23204078