Solgt

Brinck Seidelins G 5, 9800 Hjørring

Solgt
Detail
Brinck Seidelins G 5
9800 Hjørring
245 m²
Sagsnr.: 91400396
• 283 m² butikslejemål ledigt til købers brug
• Attraktiv byggeret i Hjørring Midtby
• Nabo til Gågaden, Metropol, Amtmandstoften, Vendsyssel Teater m.m.
• Velegnet til detail, liberalt erhverv, klinik eller projektudvikling med bolig
• Til købers disposition fra ultimo 2024
• 443 m² grundareal

Ejendommen er opført i 1923 og løbende renoveret med bl.a. nyt tag i 2007 og nyistandsat butik i 2020 – butiksdelen udgør 245 m² + 38 m² kælder.

Butikken har siden 2004 været anvendt til tøjforretningen Seeds.

Ejendommen er beliggende i Hjørring bymidte på Brinck Seidelins Gade, som indgår i en spændende byudvikling som er igangsat i april 2022. Nugældende bygning kan anvendes til detail, og der foreligger også en oplagt mulighed for udvikling til bolig, restaurant eller liberalt erhverv – evt. i en kombination. Ejendommen kan overtages til købers anvendelse/udvikling ultimo 2024.

Hjørring – en nytænkt bymidte – har bl.a. til formål at skabe et mangfoldigt og varieret kulturliv samt opblomstring af midtbyens handelsliv. Over de seneste år er der som nabo og ved indgangen til Brinck Seidelins Gade bl.a. opført Metropol ShoppingCenter og Vendsyssel Teater. Den nye byudvikling har her foruden igangsat en grøn kultur- og regnvandsakse, som skal løbe forbi Brinck Seidelins Gade, Teatret, Mammutpladsen og op til Sct. Olai Plads. Endvidere er det fastlagt at bygge den nye Musikskole overfor banegården i området omkring Teatret og Mammutpladsen.

Selve ejendommen ligger under det nye lokalplansforslag – Bevarende lokalplan for Brinck Seidelins gade og Amtmandstoften. Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til centerformål med boliger, liberale erhverv, privat- og offentlig servicevirksomhed herunder pengeinstitut, kulturelle institutioner, hotelvirksomhed, restaurationer, caféer, offentlige formål, undervisningsformål samt butikker. Ejendommen er ikke registreret bevaringsværdig.

Grundarealet udgør 443 m² og nugældende lokalplansforslag tillader en bebyggelsesprocent på 70%.

Ønsker man at udnytte nugældende bygning, tilbyder den følgende: en flot facade med zink inddækket udhæng, og direkte indgang fra gadeniveau. Facaden er henholdsvis sten samt beklædt med træ i en lys nuance. Taget er et built-up tag, belagt med tagpap. Vinduerne er primært tolags termoruder isat messing/metal rammer mod facaden. Opvarmning sker via fjernvarme og ejendommen er energimærket med karakteren E. Bygningerne fremstår overordnet i pæn og indflytningsklar stand. Butikken er opdelt med et større niveauopdelt salgslokale forrest samt baglokale med køkken og et lille kontor. Bagerst er der lager og udgang til baggård med lukket garage.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vendsyssel
Anders Bjørn Jensen
Erhvervsmægler, MDE, Erhverv Vendsyssel
58587355
23204078