Solgt

Skolegade 6B, 9300 Sæby

Solgt
Blandet ejendom
Skolegade 6B
9300 Sæby
494 m²
Sagsnr.: 914004257
• Centralt beliggende ejendom i centrum af Sæby
• Pæn og velholdt ejendom med gode projektmuligheder
• 4 beboelseslejligheder fra 76-118 m² og 1 erhvervslejemål på 135 m²
• Oplagt til genudlejning og/eller projektudvikling
• Kan efter nærmere aftale overtages delvis udlejet eller ledig til købers brug

Ejendommen har senest været anvendt til nuværende ejers brug for sin virksomhed, samt udlejning af ejendommens 4 beboelseslejligheder.

Ejendommen udbydes som en projektejendom, da den på vurderingstidspunktet har mulighed for at blive gjort ledig til købers brug/udvikling, og
dermed kan optimeres på såvel drift som anvendelse. Ønskes ejendommen genudlejet i nuværende stand, vurderes ejendommen at kunne
oppebære lejeniveauet under rentabilitetsberegningen s. 6.

Ejendommen blev opført i år 1900 og blev i en længere årrække anvendt til kommunekontor. Bygningen fremstår med flotte bygningsmæssige detaljer, og overordnet i en god stand. Facaden er pudset mursten malet i en gul nuance. Taget er sadeltag belagt med røde teglsten. Taget er fra husets oprindelse. Vinduerne er termoruder i sat trærammer, og fremstår generelt i pæn stand. Der er indlagt fjernvarme og separate målere på el og
varme. Hver lejlighed har vaskemaskine eller mulighed herfor.

2 af husets 4 lejligheder er renoveret indenfor de seneste 10 år. Overordnet står boligerne i en pæn stand, om end der er anvendt varierende materialer. Lejlighederne er henholdsvis 2- og 3-værelses, og fordelt med 2 i stueplan og 2 på 1. sal. Erhvervsdelen udgør 135 m² i stueplan, og har indgang fra Skolegade og egen baggang. Erhvervsdelen vil være oplagt at udvikle til f.eks. 2 mindre beboelseslejligheder, eller én større
herskabslejlighed. Under erhvervsdelen er der kælder til oplag, og under boligen krybekælder.

Grundarealet udgør 1.078 m². Der er i ejendommens baggård anlagt større parkeringsareal på grus samt 3 mindre flisebelagte terrasser adskilt med hegn. Den resterende del af grunden er anlagt til én stor fælles græsplæne.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vendsyssel
Anders Bjørn Jensen
Erhvervsmægler, MDE, Erhverv Vendsyssel
58587355
23204078