• Bynær investeringsejendom
• Gode projektmuligheder til optimering af drift
• 4 beboelseslejligheder i god stand – 339 m²
• 2 erhvervslejemål til konvertering el. istandsættelse erhverv – 109 m²
• Baghus til oplagt projektudvikling – 88 m²
Ejendommen er centralt beliggende med facade ud til Gl. Torv og få hundrede meter til såvel vandet som Frederikshavn Centrum. Bygningen er i dag opdelt med 4 beboelseslejligheder og 2 mindre erhvervslejemål – tidligere 1 lejemål – samt større baghus.
Ejendommen er for boligdelen i overordnet god stand med mulighed for lejereserve ved renovering. Erhvervsdelen står rå og klar til udvikling – evt. genudlejning som erhverv eller til konvertering som bolig. Baghuset har tidligere fungeret som lager/bageri, og indeholder muligheden for en ca. 88 m² stor lejlighed. Bag ejendommen findes nævnte baghus samt en skøn lukket gård og 2 ældre bygninger, som evt. kan fjernes og anlægges til gårdhave samt parkering.
Ejendommen har overordnet i 2023/24 gennemgået en større renovering og optimering af driften. Der er opsat individuelle el, vand og varme målere for hver lejlighed samt indgået nye/opdaterede lejekontrakter med bl.a. pristalsregulering. Herudover er der nyt køkken og badeværelse i bl.a. 2. tv. samt indrettet vaskerum i kælderen. 3. sal indeholder en større penthouselejlighed, og er blevet istandsat.
Ejendommen udbydes som en investerings-/projektejendom, da den indeholder ovennævnte projektmuligheder.
Qua ejendommens beliggenhed og oplagte projektmuligheder, vurderes der at være gode genudlejningsbetingelser til såvel bolig som erhverv. Erhvervsdelen og baghuset vil blive ryddet og stå ledigt til købers projektudvikling.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Vendsyssel
Anders Bjørn Jensen
Erhvervsmægler, MDE, Erhverv Vendsyssel
58587355
23204078